MAD MED MENING

INSP er både en delvist frivilligdrevet café og professionel udbyder af møde-/konferenceforplejning og festafvikling. Helt i INSPs ånd tilberedes maden altid med fokus på både bæredygtighed og legelyst.

Mennesker fra alle samfundslag mødes i cafeen i hverdagene, og til forskellige mad-events. Her tilbereder frivillige og professionelle måltidet fra bunden med fokus på økologi og fortrinsvis lokale råvarer.


KAFFE KARMA

Kaffe Karma er en indsats, der gør det muligt for hjemløse, psykisk sårbare og socialt udsatte borgere at komme nærmere arbejdsmarkedet ved at opnå kompetencer og erfaringer inden for detail og cafébranchen.

Kaffe Karma er åben:

Tirsdag 10.00 - 16.30

Onsdag 10.00 - 16.30

Torsdag 10.00 - 20.00

Fredag 10.00 - 16.30


FÆLLESSPISNING

Alle hverdage kl. 12. serverer vi frokost til 65,- som er lavet med fokus på økologi og med inspiration fra verdenskøkkenet.

Hver torsdag aften kl. 18. samles vi om fællesspisningen. Frivillige og ansatte tilbereder sammen måltidet fra bunden, af økologiske og fortrinsvis lokale råvarer. Maden koster 100 kr. for voksne og halv pris for børn under 10 år. Børn under 3 år spiser gratis.

Events offentliggøres i begivenheder på vores Facebookside

MADKLUBBER

Køkkenet lånes ofte ud til forskellige madklubber, beboere i Slagteriet-området og alle mulige andre.

Tidligere har vi lagt faciliteter til alt fra skraldekøkkener til surdejs-workshops og folkeskoleklassers undervisning.

Kontakt os hvis du har en mad-idé på insp@insp.dk.